Pas på med akademikersnobberiet! I bund og grund er ingeniørfaget nemlig et håndsværksfag: Tømreren bruger nogle teorier om konstruktion og sit værktøj til at udføre en opgave, mens maskiningeniøren bruger lidt flere teorier og sin computer til at løse sine opgaver.
Det betyder også, at maskiningeniøren skal leve op til de samme krav til kvalitet, som enhver anden håndværker skal. Der er dog flere facetter af kvaliteten end blot beregningernes korrekthed.
For at kunne vurdere en ingeniørs kvalitet, kan du gå ud fra fire parametre:
- Opfylder løsningen dit behov?
- Er samarbejdet mellem dig og ingeniøren godt?
- Arbejder ingeniøren effektivt?
- Er slutresultatets kvalitet høj?
I denne artikel kigger vi på de fire parametre og på, hvordan du kan bruge dem, når du skal vurdere maskiningeniørens arbejde.
1) Opfylder løsningen dit behov?
Det siger sig selv, at den løsning, der bliver lavet, skal opfylde det behov, du har. Alligevel skal man ikke tage dette for givet, for der kan være mange grunde til, at en ellers ”korrekt” løsning ikke fungerer i praksis.
Der er de helt åbenlyse grunde, som hvis du fx skal bruge et løfteåg, der kan bære 20 tons, jamen, så nytter det ikke noget, hvis det kun kan godkendes til 15.
Det er dog sjældent de tekniske kravspecifikationer, der skaber udfordringer. Oftere er problemet, at den løsning, du selv har i tankerne, måske ikke er den mest hensigtsmæssige.
Derfor er det enormt vigtigt, at den maskiningeniør, du har hyret til opgaven, stiller spørgsmål om dine behov og ikke bare til den løsning, du allerede har i tankerne.
For at kunne udvikle en god løsning skal ingeniøren vide noget om både selve brugssituationen, om opmagasinering og om transport af elementerne. Den gode løsning udfylder altså en lang række behov udover blot de formelle, tekniske krav til bæreevne, overfladebehandling el.lign. mv.
Tegn løsningen for at øge forståelsen
I den udviklende fase kan det være en stor fordel at ”tegne sig frem”, så I er sikre på, at I ikke taler forbi hinanden. Både hurtige stregtegninger på en tavle og mere detaljerede tegninger har sin berettigelse, så længe de er med til at øge den fælles forståelse af, hvordan en løsning kan løfte dit behov.
Når der er tale om større, mere omfattende projekter giver det også ofte mening at begynde samarbejdet med et forprojekt. Formålet med et forprojekt er at teste forskellige løsninger i en mindre skala, inden det faktiske udviklingsprojekt går i gang.
Ofte er der både mange timer og penge sparet ved at lave forarbejdet ordentligt, da forprojektet markant vil minimere antallet af justeringer på slutproduktet.
2) Er samarbejdet mellem dig og ingeniøren godt?
For at kunne gennemføre et succesfuldt projekt, kræver det godt samarbejde mellem dig og den maskiningeniør, du har involveret.
Et gnidningsfrit samarbejde kræver, at der er en god kommunikation imellem jer, så både du og ingeniøren føler sig informeret om projektets udvikling – og kommunikationen går begge veje:
Maskiningeniøren skal være godt informeret om de krav, du har til løsningen, og skal kunne vide sig sikker på, at de beslutninger, han tager i udviklingen, også lever op til dine forventninger om kvalitet, fleksibilitet og brug af løsningen.
På samme måde skal du være informeret om projektets løbende status, og om der er komplikationer i udviklingsforløbet. Hvis ikke du er informeret, er det umuligt for dig at bidrage med input til løsningen og til fremdriften af projektet.
Hos Rosenstand holder vi selv vores kunder informeret ved både at dele de løbende logfiler og gennem løbende Skype-møder, hvor vi drøfter komplikationer og træffer beslutninger om, hvordan forskellige udfordringer løses. Alt sammen er med til at skabe et bedre slutprodukt for vores kunde.
3) Arbejder ingeniøren effektivt?
Mens det er relativt nemt at vurdere, hvorvidt din tømrer arbejder effektivt, så kan det være svært at vurdere, om den ingeniør, du har hyret, arbejder effektivt.
For at få en idé om maskiningeniørens effektivitet, kan du dog stille nogle generelle spørgsmål: Bruger maskiningeniøren skabeloner til at løse sine opgaver? Og har han automatiseret de trivielle processer, der er forbundet med at beregne, tegne og dokumentere projekterne.
Generelt handler det om, hvorvidt maskiningeniøren arbejder systematisk. Den systematiske tilgang til udviklingsprojekter frigiver nemlig tid til at undersøge dine behov grundigere og til at skabe en god og omkostningseffektiv løsning.
Effektivitet er mere end procesoptimering
Sidst, men ikke mindst, så handler høj effektivitet også om muligheden for at spørge om hjælp.
Selvom det umiddelbart ikke anses som et effektivitetsparameter, så er det faktisk enormt vigtigt, at den ingeniør, du har hyret, har folk omkring sig, som han kan spørge om hjælp, hvis han sidder fast i en problemstilling.
Når maskiningeniøren sidder på kontor med andre maskiningeniører, kan en udfordring ofte løses blot ved at spørge ud i rummet, om andre har siddet med noget lignende. Er det ikke nok, kan de fleste hårdknuder løses blot med en hurtig brainstorm ved tavlen.
Så selvom effektiviteten selvfølgelig sikres gennem standardiserede processer og skabeloner, så er der altså rigtig meget at hente blot ved, at maskiningeniøren har let ved at få professionelle input fra kolleger med samme vidensbase.
4) Er slutresultatets kvalitet høj?
Ligesom du nemt kan vurdere kvaliteten af en tømrers arbejde, fordi du med det blotte øje kan se, om tingene står lige, så er det faktisk også relativt let at vurdere maskiningeniørens arbejde.
Også her handler det om, hvordan slutresultatet tager sig ud; er tegningerne og dokumentationen let at forstå, og ser det generelt gennemarbejdet ud?
Selvom disse ting ganske vidst er overfladiske pejlemærker, så siger det noget om, hvor grundig maskiningeniøren har været. En grundighed, som ofte vil være gennemsyrende for hele ingeniørens arbejde – også beregningsarbejdet.
Kvalitet betyder også omkostningseffektiv
For at kunne tale om god kvalitet skal ingeniøren desuden have sikret sig, at det, der er udviklet, også kan fremstilles på en omkostningseffektiv måde.
Maskiningeniøren skal have gennemtænkt fremstillingsprocessen og have viden om jeres værdikæde, og om hvad I selv kan fremstille, og hvad jeres leverandører kan fremstille.
Hvis bukkeren på dit værksted kun kan tage emner på max 3 meter, så nytter det ikke noget, at de er tegnet til 4 meter, for så bliver det, der kostede ingenting, pludselig en dyr affære, som skal sendes ud af huset.
Kvalitet handler altså også om at vide, hvad du selv kan klare, og hvad jeres leverandører kan klare. Det betyder enormt meget for den endelige pris på produktet.
Så når alt kommer til alt, så kan du altså evaluere maskiningeniørens arbejde på samme måde, som du ville med en ganske almindelig håndværkervirksomhed.
Det handler om at forstå behovet, samarbejde godt, arbejde effektivt og selvfølgelig levere en kvalitet, der både lever op til lovgivningen og dine forventninger, og som holder fremstillingsomkostningerne i bund.