Forside / Ydelser / CE-Mærkning

CE-mærkning

Få styr på de gældende lovkrav inden produktionsstart. På den måde undgår du fejl i konstruktionen og sikrer, at din maskine har de nødvendige foranstaltninger for at holde operatører, reparatører og andre personer sikre.

Udvalgte kunder

Nogle af de kunder, vi har lavet kvalitetsløsninger til

CE-mærkning

Din adgang til det europæiske marked

Du må ikke markedsføre eller sælge din maskine i EU eller Tyrkiet, medmindre den har en CE-mærkning, hvor du som producent erklærer, at den lever op til lovgivningen på området.
Du skal også CE-mærke, hvis du:
  • Fremstiller maskiner til eget brug
  • Ændrer produktet eller kobler flere maskiner sammen
  • Importerer brugte eller nye maskiner fra lande uden for EU
I praksis betyder det, at dit produkt skal imødekomme forskellige krav, og at du skal udarbejde diverse dokumentation, herunder teknisk dossier, overensstemmelseserklæring, risikovurdering og betjeningsvejledning.
Maskiner

Mere end maskiner

Du skal have en CE-mærkning uanset hvilke af områderne her dit produkt falder ind under:
  • Maskiner
  • Delmaskiner
  • Udskifteligt udstyr
  • Hejse og løftetilbehør
  • Kæder, tove og stropper
  • Sikkerhedskomponenter
  • Aftagelige kraftoverføringsaksler
CE-mærkning

Maskindirektivet

Alle maskiner og anlæg, der er taget i brug efter 1995, er omfattet af Maskindirektivet 2006/42/EF, herunder kravet om CE-mærkning.
Ofte skal du også tage højde for flere andre direktiver, eksempelvis:
  • PED (trykbærende udstyr)
  • Lavspændingsdirektivet og EMC-direktivet (elektromagnetisk stråling)
  • ATEX-direktiverne (94/9/EF indretning og 1999/92/EF arbejde i EX områder)
Maskiner og maskinanlæg fra før 1995 samt maskiner der ikke er omfattet af maskindirektivet, skal stadig sikkerhedsvurderes og have udarbejdet brugsanvisning. Det er et krav ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
Vi kan hjælpe jer

I tvivl om I lever op til kravene?

Rosenstand Engineering er eksperter i Maskindirektivet, herunder CE-mærkning af maskiner og produktionslinjer. Som erfarne maskiningeniører kan vi ikke bare CE-mærke dit udstyr – vi løser også eventuelle udfordringer, der opstår undervejs.

Med Rosenstand som samarbejdspartner er du sikker på at overholde de gældende lovkrav.

Vi hjælper med:

  • D/FMEA
  • Tegninger
  • Risikovurderinger
  • Vejledning, betjening, service og træning
  • Eventuelle sikringsløsninger til jeres udstyr
  • Skemaer (pneumatik, hydraulik og elektricitet)
Case

”Rosenstand fortalte os præcis, hvad man må og ikke må”

Da Christian Olsen havde udviklet sin første prototype på en intelligent svejsemaskine og fået et par investeringsløver ombord, var han og partneren Kevin Christensen klar til at indtage verden med deres virksomhed WeldingDroid.

Men de manglede nogle kritiske elementer, blandt andet den CE-mærkning EU kræver før du må markedsføre dine maskiner på det europæiske marked.

”Rosenstand Engineering hjalp os med at CE-mærke vores prototype, og selvom det lyder simpelt, må jeg indrømme, at det faktisk gav os lidt at gruble over,” fortæller Kevin Christensen.

De mange CE-krav kan nemt give hovedbrud, men ændringsforslagene blev taget godt imod.

“Det var jo super, for Rosenstand kunne fortælle os lige præcis, hvad man må og ikke må, og hvad man kan gøre og hvad man skal gøre, for at maskinen lever op til de nødvendige standardarder.”

WeldingDroid er siden vokset til en international virksomhed med salg til industrien i både USA og Europa.

Rosenstand bad os for eksempel om at sætte en nødstop på, det havde vi ikke lige tænkt på.

Kevin Christensen
Vi kan hjælpe jer

Hvem er ansvarlig for CE-mærkningen?

Det er dit ansvar, hvis du som fabrikant mangler en mærkning.
I en række tilfælde bliver slutbrugeren dog også som betragtet som fabrikant og overtager dermed ansvaret. Det gælder hvis:
  • Slutbrugeren har implementeret sit eget styringssytem
  • Der indgår ældre maskiner uden overensstemmelseserklæring i anlægget
  • Der indgår leverancer af ikke-selvstændigt fungerende enkeltmaskiner i anlægget

Sådan kommer du i gang

Før vi kan udarbejde et tilbud, har vi brug for en række informationer.
  • Hvilket udstyr mangler i CE-mærkning til?
  • Hvor stor en del af processen ønsker I hjælp til?
  • Hvilken dokumentation har I?
Som regel vil vi også gerne besøge produktionen.

Nysgerrig på hvordan vi kan skabe værdi for dig?

Steen Rosenstand, CEO og partner, svarer gerne på dine spørgsmål.
Andre forretningsområder

Se også vores andre forretningsområder

Brug for hjælp?

Ring til +45 30 63 60 51 eller skriv til lbp@rosenstand-as.dk