Gode arbejdstegninger er værnet mod dyre fejl

Vi er altid meget omhyggelige, når vi skal lave en arbejdstegning. For hvis der laves en fejl, og det ikke opdages i tide, kan det hurtigt vise sig at blive en dyr fornøjelse. Det er for eksempel ikke så heldigt pludselig at have bestilt 200 metalarme, der alle er en millimeter for korte til at kunne bruges til noget som helst andet end en omsmeltning.

Her kigger vi derfor nærmere på, hvad du bør være opmærksom på, at dine arbejdstegninger skal indeholde, så du spares for de mest gængse brølere.

Arbejdstegningen er et fælles værktøj
Arbejdstegningen er bindeleddet mellem ingeniøren og værkstedet, mellem handlingerne og protokollen, og er den som værkstedchefer, svejsere, kontrollanter og bearbejdere af materialer går ud fra, når arbejdet sættes i gang.

Selvom du med din arbejdstegning har lavet en god plan, kan det dog sagtens blive nødvendigt at lave småjusteringer undervejs i processen. Og her er det vigtigt, at der findes en udførlig revisionstabel på arbejdstegningen. Hvis ikke, kan ændringerne, de enkelte led udfører, nemt miskommunikeres, således at de forskellige dele i sidste ende ikke længere passer sammen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor håndskitser kan betale sig 

Tænk over din tolerancesætning
Du kan ikke fremstille eller måle noget helt præcist; alting har tolerancer. Derfor er tolerancesætningen en af de vigtigste ting at være klar omkring. I skal altså finde ud af, hvor præcise målene på de forskellige dele skal være, og hvor stor variation, I kan tolerere. Og at sætte tolerancen er svært, for emner kan ofte koste mere end nødvendigt, hvis der bruges en generel tolerance, eller at man går med livrem og seler og sætter for fine tolerancer.

Hvis du skal have skåret en metalbjælke af i tre meters længde, kan alle smede nemt finde ud af at måle tre meter af med en tommestok og skære bjælken over ved stregen, de har slået med deres blyant. Det tager ikke lang tid og koster hverken mange penge eller ressourcer.

Men hvis det, du skal bruge bjælken til, kræver, at den har meget nøjagtige mål – altså lave tolerancer – skal der bruges andre teknikker.

Beder du således din smed om at udføre arbejdet efter ISO 2768 -standarder, må han måle af igen efterfølgende og rette til. Ofte behøver han også nogle bedre værktøjer og måleinstrumenter, end han måske lige har ved hånden. Det kræver flere ressourcer og er derfor en dyrere investering, så snart du vil have lavere tolerancer. 

En sidste faktor i toleranceverdenen handler overfladeruhed. Et materiales overfladeruhed kan nemlig bestemme, hvorledes et emne skal fremstilles. Om det skal slibes, fræses eller noget tredje. Hvert værksted har sine begrænsninger, og omkostningerne kan derfor hurtigt stige, hvis emnet skal bearbejdes flere forskellige steder bare for at kunne overholde tolerancerne.

LÆS OGSÅ: Hvordan du kan spare penge ved at lave et forprojekt

Forskellige tolerancemål
Dimensionsmålene er de nemmeste at lave og derfor de billigste at få udført. Hvor lang skal det pågældende emne være her og der?

Men hvis du skal til at måle på de geometriske tolerancer, er sagen en helt anden. Med geometriske tolerancer kan du for eksempel beskrive nøjagtigheden af former; hvor plan en overflade skal være eller hvordan huller og vinkler skal ligge i forhold til hinanden og meget mere. Geometriske tolerancer er sværere at kontrollere og derfor dyrere at få styr på.

GPS – eller geometriske produktspecifikationer – dækker over de mest præcise målinger. GPS er et universelt symbolsprog, der er opfundet i Danmark. Det er den eneste mulighed for at lave en fuldstændig og entydig tolerancesætning. Her måler man både på dimensionstolerancer (lineært og vinkler), geometriske tolerancer (form, retning, beliggenhed og kast), overfladebeskaffenhed (ruhed, bølgethed med mere) samt kanter og hjørners egenskaber.

GPS er godt nok det officielle sprog ude i verden, men det er langt fra alle, der forstår det. Det er alt for kompleks en størrelse, til at den lokale smed kan være med. Han har hverken værktøjet, kompetencerne eller mulighed for at kontrollere det. Derfor er denne form for målinger også langt dyrere.

Vær kun nøjagtig, når det er nødvendigt
Du bør nøje overveje, hvilke tolerancer du anfører på dine arbejdstegninger.

Hvis det er funktionsmål, du har med at gøre, altså mål der skal sikre, at en maskines dele fungerer sammen, er det ofte vigtigere med større nøjagtighed. En nøjagtighed, der også kræver efterfølgende kontrol.

Skal du lave en kasse til at transportere dit produkt i, er det imidlertid knap så vigtigt med de nøjagtige mål, så længde den er stor nok til at kunne rumme indholdet.

Det er altså også vigtigt kun at bede om at få nøjagtige mål, hvis det er nødvendigt. Her er der mange penge at spare.

Vigtigheden af en review-proces
Husk også på, at det altid er vigtigt at indføre en review-proces, så du kan opfange eventuelle fejl i dine arbejdstegninger, inden du sætter produktionen i gang. Så slipper du for at stå med 200 metalarme, der alle sammen er alt for korte.

Nogle virksomheder benytter sig af inspektionstabeller, hvor det kontrolleres og stemples ind, at alle funktionsmål på tegningen er korrekte.

Denne form for review er rigtig god, men det ligger i den sidste del af processen, hvor emnet allerede er produceret. Ved fejl på emnet, skal det ofte kasseres, hvilket er en dyr fornøjelse. 

Review-arbejdet, der ligger forud, er derfor mindst lige så vigtigt, og det er her vi som rådgivere kan hjælpe med at spare på produktionen. Først er det review af selve modellen og tegningen, der er i fokus. Er det beskrevet korrekt, er tolerancekæden opnåelig, findes alle beskrivelser, er alle mål med på tegningen, er det klart, hvilke mål der er funktion, og hvilke der er information? 

Næste punkt i review-processen er at se, om det værksted eller de maskiner, som er tiltænkt opgaven, kan klare de tolerancer og de dimensioner, som emnet er tegnet til.  Skal vi for eksempel bruge en moderne CNC-fræser, eller er det nok med en vinkelsliber?

Som minimum bør man gå tegningerne igennem sammen med en kollega. Og det gælder også, hvis det er den mest erfarne senioringeniør i virksomheden, der har lavet dem.