Hvad skal du egentligt være opmærksom på, når du skal udvikle et løfteåg til 30 ton? Hvor bliver det kompliceret, når du skal udvikle løftegrej i den helt store skala?
Den første tanke, der popper frem, er måske på beregninger. Og ja, de kan også være komplekse, men nej, det er faktisk ikke i beregninger, det store problem ligger. Hverken i design og udvikling af pneumatik, hydraulik eller elektronik. Beregningsprogrammerne og velskrevne standarder og principper er efterhånden så gode, at der kun meget sjældent opstår problemer her.
Nej, kompleksiteten ligger et helt andet sted, som er meget længere tilbage i udviklingsprocessen. Fejl nummer ét, når det kommer til specialudvikling af løfteudstyr, ligger nemlig allerede i konceptfasen.
Fejl i konceptet er de værste
Faktisk handler det heller ikke engang om, hvorvidt det er svært at designe et godt koncept til dit løfteudstyr. Det handler i højere grad om at sikre, at alle led i produktets værdikæde fungerer optimalt, og at alle interessenter er tilfredse med løsningen.
Det handler om, at kommunikationen nogle gange går helt galt, og at man glemmer at stille de nødvendige spørgsmål til de rette personer.
Ofte sker fejlen, fordi man er så opsat på en kende den endelige produktionspris, at konceptprocessen speedes for meget op. Lige så ofte kommer presset fra noget endnu mere banalt; nemlig at det følesproduktivt at begynde produktudviklingen så hurtigt som muligt. Problemet er blot, at det sjældent er hensigtsmæssigt.
Hvad er en konceptproces, og hvorfor er den vigtig?
Konceptudviklingen er den allerførste fase, når man skal udvikle specialfremstillet løfteudstyr. I denne fase får man overblik over, hvilke behov produktet skal løse, og man begynder på de helt overordnede linjer i designet.
Det er ofte fristende at overveje forskellige mekaniske forbindelser og komponenter allerede her, men denne type detaljeovervejelser hører ikke hjemme i konceptudviklingen. Sådanne beslutninger kommer senere i udviklingen, og det kan være en stor fordel at holde sig til håndtegnede skitser i koncept-fasen.
I stedet skal tiden i konceptfasen bruges på at blive klog på alle de forskellige brugsscenarier, der er for løfteudstyret. Du skal bruge tiden på at tale med de personer, som kommer til at arbejde med udstyret i praksis. Du skal spørge:
- Montøren, hvordan han arbejder
- Lagerchefen, hvordan grejet skal opmagasineret
- Servicemanden, der skal give udstyret lang levetid
- Operatøren, hvad han foretrækker at arbejde
- Sitemanageren, hvordan forholdene ser ud på pladsen
- Vognmanden, hvordan udstyret kan transporteres
Hvis du springer for hurtigt ud af denne fase, risikerer du at udvikle en løftemekanisme, som enten ikke kan bruges i praksis, eller som er besværlig eller decideret farlig at opbevare på den plads, der er tiltænkt.
Husk på, at løfteudstyret til en vindmøllevinge eller et betonelement på 50 ton i sig selv er lidt af et monstrum og også selv tæller sin vægt i ton.
LÆS OGSÅ: Forprojekter – Kan du virkelig betale sig?
Spørg de folk, der skal bruge løfteudstyret
For at få den nødvendige forståelse for brugen af løfteudstyret skal du altså sørge for, at alle de relevante personer er involveret i den indledende konceptfase. Det er ikke nok kun at tale med ”kontorfolkene”. Du skal også have fat i lagerchefen, sitemanageren og selvfølgelig montørerne og operatørerne selv.
Til de indledende konceptmøder er det bedre at have mange interessenter med, så du får så mange perspektiver med i betragtning inden, I lægger jer fast på et koncept.
Er det billigere at tilpasse noget standard løfteudstyr?
Hvis spørgsmålet var, om det er billigere at bruge en standardløsning til dine løfteopgaver, så er svaret utvetydigt ”ja”. Det vil altid være billigere at bruge standardudstyr end at få udviklet en unik hejse- eller løftemekanisme.
Men det er klart, at hvis du har brug for at løfte et vindmølletårn på plads, er der næppe en standardløsning til rådighed. De eksisterer simpelthen ikke.
Fordi standardudstyr typisk koster en tiendedel eller måske mindre end specialdesignede løftemekanismer, synes det nærliggende at købe et standardelement og tilpasse det til de specifikke behov, du har.
Desværre er denne løsning langt fra optimal.
En standardløsning skal være standard
Grunden til, at du sparer mange penge med standardløfteudstyr fremfor specialdesignet, er naturligvis, at omkostningerne, der er forbundet med udviklingen, design, beregninger, CE-mærkning, eventuelle test og godkendelser, ikke kun tilfalder en enkelt enhed, men kan fordeles ud over mange.
Problemet med standardudstyr opstår imidlertid der, hvor du vælger at ændre på det. Hvis du vil tilpasse dit standardudstyr, skal udstyret nemlig testes og CE-mærkes igen, før det må tages i brug.
Mange af de tunge poster fra udviklingsbudgettet har du derfor alligevel, og pengene, der blev sparet, er pludseligt brugt på at godkende tilpasningen.
Hvis du ikke kan bruge standardudstyret, som det er, giver det altså ofte allermest mening at udvikle udstyr helt fra bunden. På den måde passer udstyret præcist til dine behov, og det kan i nemmere tilfredsstille både de lovmæssige krav, din virksomheds formelle krav og kravene fra de folk, der arbejder med løftegrejet til hverdag.
De relevante standarder er fx:
Europæiske løfteåg:
EN 13155 - Kraner - Sikkerhed - Ikke-fastspændte løfteanordninger til lastning
Eurocode - europæiske normer for dimensionering af alle gængse konstruktioner og materialer
EN 12100 - Maskinsikkerhed - Generelle principper for konstruktion - Risikovurdering og risikonedsættelse
Andre relevante standarder:
EN 12195 - Lastsikring på køretøjer
LOLER & PUWER - The Lifting Operations and Lifting Equipment Regulations & Provision and Use of Work Equipment Regulations
EN 13001 - Kraner - Generel konstruktion
EN 13852 - Kraner – Offshore-kraner
ASME B30.20 & BTH-1 - Below the hook lifting device
Find og køb standarderne hos Dansk Standard. Flere brugbare fremgangsmetoder og krav stillede af certificerings-organisationer som DNV-GL og LR som eksempel.